Hils på vores søde og dygtige personale

Før musen henover billederne og læs mere…

0 Shares
Rikke Skræddergaard

Konstitueret skoleleder

Jeg faldt fuldstændig for Fjaltring Friskole, da jeg under min uddannelse som lærer var så heldig at få nogle vikar timer her på stedet. Siden dengang har jeg vidst … at det er her jeg gerne vil være. Jeg hedder Rikke og jeg har arbejdet som lærer på Fjaltring Friskole fra 2009-2019. Jeg er uddannet folkeskolelærer med linjefag i musik, dansk, to-sprogsundervisning og samfundsfag. Før jeg blev lærer på Fjaltring Friskole har jeg arbejdet to år i folkeskolen som klasselærer i overbygningen og med tosprogede elever.

Sideløbende med lærerlivet har jeg startet egen virksomhed MINLANDSBY, hvor jeg har været med til at opbygge en digital platform til landsbyer og lokalsamfund i hele landet. Jeg er stadig en del af MINLANDSBY. Jeg bor her i landsbyen Fjaltring, sammen med min mand og mine to piger, jeg har også en stor søn som er flyttet hjemmefra. Jeg er vild med landsbyer, lokalsamfund og #detnæreliv og jeg arbejder rigtig meget, fordi jeg elsker det jeg laver. I min hjemmetid er jeg sammen med familie og venner.

Nu er jeg tilbage på skolen som nyansat skoleleder. Jeg underviser i musik, billedkunst, kristendom og dansk, derudover tager jeg mig af ledelsesmæssige og pædagogiske opgaver. Jeg tror på, at vores mission med Fjaltring Friskole er vigtig, fordi der er behov for en lille skole som vores.

Jeg brænder for at alle børn skal have en god start på skolelivet, at de skal have mulighed for at opnå deres fulde potentiale og at de hver især skal have lige nøjagtig det de har brug for. Det kan vi kun give dem, fordi vi kender dem og deres familier så godt som vi gør. Her har vi tid … og det skal der til for at børn kan trives.

Vi er et stærkt team af voksne, som har stor erfaring med at skabe de bedste rammer for børnenes udvikling både fagligt og socialt. Vi har erfaring med mange typer af elevgrupper, både elever der har behov for ekstra faglig støtte, men også elever der har brug for ekstra faglige udfordringer. Det særlige ved Fjaltring friskole er, at vi har nogle dygtige elever og det har vi, fordi de trives og har det godt.

Har du spørgsmål eller ønsker at komme på besøg på skolen så fang Rikke her: kontakt@fjaltringfriskole.dk eller på 5327 7012

Fie Pedersen

Lærer på Fjaltring Friskole

Jeg hedder Fie, og jeg har arbejdet som lærer på Fjaltring Friskole siden 2004, hvor jeg havde en vikartjans. Vikariatet blev til fastansættelse, og min lærergerning blev derved formet via learning by doing-metoden, idet der står journalist på mine uddannelsespapirer. Der er mange grunde til, at jeg er blevet hængende, men i centrum for mit valg står de værdier, som ligger til grund for dagligdagen på Fjaltring Friskole; nærvær, godt kendskab til hver enkelt elev og de enkelte familier, høj fokus på børnenes faglige og sociale udvikling (herunder trivsel), højt til loft i forhold til at dyrke de forskellige personligheder og dyrkelsen af det positive og konstruktive. Læg hertil en flok engagerede og glade kollegaer, det stærke lokalmiljø samt den daglige, dejlige udsigt over æ haw. Fjaltring Friskole er et dejligt sted at være!

Som lærer er jeg ret old school. Jeg stiller helt klare forventninger til mine elever, og i toppen af denne forventningsliste er dette punkt: Jeg forventer, at man som elev tager sin undervisning alvorligt! Det vil i virkeligheden bare sige, at man få noget fra hånden i timerne, at man har styr på sine ting, at man har ambitioner om at yde sit bedste og blive dygtigere – uanset om der står ”lagkageopgaver” eller ”rugbrødsarbejde” på menuen, at man laver sine lektier til tiden osv. Hertil kommer selvfølgelig forventningen om, at man opfører sig pænt over for hinanden, at man har et pænt sprogbrug, at man deltager i fællesskabet – ja, på den måde er vi ret gammeldags på Fjaltring Friskole, men jeg er sikker på, at de elever, vi sender videre, har fået et rigtig godt fundament for deres videre skoleliv. Jeg underviser i øvrigt primært i storegruppen, og mine fag er dansk (ingen slipper ud af 7. klasse uden at kunne reglen om nutids-r!!!), engelsk, tysk, bio-geo, kursustimer samt en smule specialundervisning.

Når skolesagerne er pakket til side, og der står fritid på skemaet, så elsker jeg at være sammen med min familie, min bedre halvdel Steen samt vores tvillingepiger på 7 år, som naturligvis går på Fjaltring Friskole. Jeg har mange interesser, som jeg bruger tid på i den ene eller anden form: Fodbold, golf, sejlads, bøger (krimi, danmarkshistorie), Monty Python, rejsedrømme, en gåtur på stranden, havearbejde, nyhedsudsendelser i tv… alt muligt! 😊

Telefon privat: 21 92 49 09

Rene Ehmsen Frandsen

Lærer

Hej! Jeg hedder Rene, og jeg underviser i Matematik, fysik, projekt, historie, engelsk, biologi og geografi.
Kontakt: rene@fjaltringfriskole.dk, privat: 22 30 41 52

Inger Maagaard Christensen

Pædagog – SFO

Hej, jeg hedder Inger.
Jeg er 54 år, og ansat i en flexjobstilling som pædagog i SFO og klub tirsdag og torsdag.
Jeg vægter legen rigtig højt, da legen har stor betydning for børnenes dannelse. Det er her der skabes
relationer på tværs af køn og alder, fantasien får frit løb, der er tid til fordybelse og man lærer at blive en god
kammerat.

Som forældre vil man opleve, at ens barn ”bare” har leget. Jeg vægter, at SFO- og klubtiden er børnenes
fritid. Der er ofte aktiviteter, som man kan være med til, men der er meget sjældent skal-opgaver. Jeg
oplever, som noget meget positivt, at de store børn fra 5. klasse og op efter kommer, kommer ind i SFO´en
og leger med. Det kan både være boldspil i salen, musik i Balder, rollelege eller kreative sysler.
Som pædagog vægter jeg, at der er tid til at komme omkring hvert eneste barn. De skal gives omsorg og
opmærksomhed, så de mærker, at de bliver set og hørt. Jeg giver mig tid til at tale med børnene, så jeg
mærker, hvordan de hver især har det.

Når man er ene voksen i SFO/klub, som vi er her på stedet, er det ikke nødvendigvis en ulempe. Jeg føler
mig enormt nærværende med børnene, fordi jeg ikke falder i dybe snakke med andre pædagoger. Jeg er
sammen med børnene, og nyder at opleve dem lege og kommunikere. Jeg er med, men jeg er også
observerende og klar til at støtte børnene, hvis det er nødvendigt. Set i lyset af, at vi ikke er så mange, så
oplever jeg, at det er godt for alle parter, når vi kun er en voksen.
Fjaltring er en dejlig arbejdsplads, hvor jeg oplever at komme gladere hjem, end på arbejde. Det skyldes i
høj grad dejlige børn, som altid beriger mig med deres dejlige personligheder og gode fortællinger, som er
spækket med guldkorn.

Telefon SFO : 42 96 76 96
Telefon privat: 51 78 63 80
Træffes mandag, onsdag, torsdag