Anders Lund Madsen besøger Fjaltring: “Det er klart det vildeste sted…”

Hvad giver livet kvalitet når man bor på landet?

Anders Lund Madsen møder Fjaltring og han finder ud af at det er et ret vildt sted. Mød os og lyt til sidst til Lyng, når hun fortæller om en barndom, hvor hun byggede huler i klitterne og gik på den bedste lille skole – Fjaltring Friskole.

Det burde ikke kunne lade sig gøre siger Anders Lund Madsen, men for os er det hverdag og vi elsker den. Vi har det hele – fælleskontor, skole, købmand og masser af kulturliv – og så har vi havet i baghaven.

Vi arbejder hjemmefra og er tæt på vores børn og hinanden. Det kan vi nemlig her i Fjaltring og vi har også plads til dig.

Lyt med herunder til Realdanias Podcast:

I Danmark er livskvaliteten lidt højere på landet end i byerne. Det undrer Anders Lund Madsen, der selv bor midt i København, hvor han hører historier om fraflytning, lukkede skoler og forfald i de danske yderområder. Med andre ord: Dårlige odds for at have høj livskvalitet, mener Anders. Derfor sætter han jagten ind på folk, der bor på landet, og som kan gøre ham klogere på, hvorfor livet er lidt federe uden for byerne. Med på linjen har han Pia Heike Johansen, som er landdistriktsforsker og del af forskningsprojektet ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’. Pia bliver Anders’ allierede og redning, når han skal forstå, hvad hulen klangmassage, købmænd, havørne, huspriser og højrerørt frikadellefars har at gøre med det gode liv på landet. Podcasten Trods dårlige odds består af syv afsnit og tager dig med til seks forskellige områder af Danmark. 

0 Shares
Categories: Skoleblog