Kan vi huske noget fra vores tid som foster?

Psykologen Henrik Dybvad Larsen holder foredrag om fostrets og fødslens psykologi. En af de vigtige pointer for den del af psykologien er, at tiden som foster og selve fødslen sætter aftryk på resten af vores liv.

Vi får ikke udelukkende vores gener med fra vores mor og far helt fra undfangelsen, men også hvad man kunne kalde et psykologisk manuskript eller en drejebog, der udarbejdes i løbet af den tid, vi tilbringer i livmoderen og under fødslen.

Tidligere har man været af den overbevisning, at vi kom mere eller mindre ”nulstillede” til verden, som et ubeskrevet blad. Nu viser nye forskningsresultater, at det langt fra er tilfældet. Psykologien er allerede på spil og vi formes som mennesker lang tid før, vi bliver født.

For snart 4 år siden udgav Henrik Dybvad Larsen bogen – Fostrets og fødslens psykologi. Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen. Siden da har han rejst land og rige rundt og holdt foredrag og undervist i fostrets og fødslens psykologi, en relativ ukendt del af psykologien i Danmark. Han assisteres af hustruen psykolog Mette Rahbek, der supplerer foredraget med uddybende kommentarer og besvarer spørgsmål.

Fostrets og fødslens psykologi er ikke udelukkende betydningsfuld, når vi vil forstå et nyfødt spædbarn, men også når vi vil blive klogere på ældre børn, unge, voksne og os selv. Så derfor hvis du har tilbragt tid i en livmoder og er blevet født på et tidspunkt, så er der måske noget at lære?

D. 28.02.22 er der foredrag i gymnastiksalen på Fjaltring Friskole. Det eneste åbne foredrag om fostrets og fødslens psykologi i 2022. Det koster 150 kr. inklusive kaffe og kage. Indtægterne fra foredraget går ubeskåret til Fjaltring Friskole og Børnehus.

Tilmelding via. Mobilepay 8663DQ husk at skrive dit navn. Ellers kan du også tilmelde dig via. Mail: kontakt@fjaltringfriskole.dk skriv i emnefeltet: Foredrag + dit navn” og betal kontant i døren

Vi glæder os til en spændende aften.

0 Shares
Categories: Skolenyt