Kom og oplev Fjaltring Friskole – nu også online

Book din tid. Sådan foregår det:

  • I booker en tid og der bliver sat en times rundvisning af til hver familie.
  • I møder ved hovedindgangen/eller online i Teams, hvor I bliver hentet af Rikke skolens leder
  • Rikke fortæller kort om skolen før I får en rundvisning
  • Rundvisning på skolen

Hver familie får en times rundvisning og vi overholder selvfølgelig alle restriktioner.

KOM OG OPLEV FJALTRING FRISKOLE

Savner du et unikt og alternativt skoletilbud til dit barn, hvor fællesskab, naturen og kreativitet er omdrejningspunktet for at lære? Så er Fjaltring Friskole med garanti noget for jer. Vi har drevet friskole siden 1884, så vi ved, hvad vi laver, og vi gør det på vores måde.

Her er højt til himlen både i overført og bogstavlig forstand. Skolen, der ligger mindre end 1 kilometer fra havet, bliver drevet i samarbejde med forældrene. Det vil sige, at du som forælder i høj grad er med til at præge og få indflydelse i dit barns skolegang.

”Vores vigtigste opgave er at gøre børnene i stand til at tage imod de udfordringer livet byder på nu og i fremtiden.”- Rikke Skræddergaard, leder, Fjaltring Friskole.

Book en tid og kom til åbent hus på Fjaltring Friskole d. 28. januar. Og har du spørgsmål, så tøv endelig ikke med at kontakte os på tlf.nr. 53 27 70 12.

Vi glæder os til at lære jer at kende!

632 Shares
Categories: Skolenyt